lørdag den 18. august 2007

Alt vel i Peru

D. 15. aug kl ca. 18.40 lokal tid var der et voldsomt jordskælv i Peru - men det har I sikkert hørt om. Vi vil blot sige at vi har det rigtig godt! Vi var i Arequipa da det skete - i vores sygesenge - og kunne sagte mærke jordskælvet som en lille gyngen. Vi tænkte ikke over det før tlf. ringede kl. 2 om natten (vi boede hos ham der er feltleder for missionærerne i Peru). Her fik vi - samtidig med sms'er fra Danmark - at vide hvor alvorligt det havde været. Men til de tørre facts:
Epicentrum for jordskælvet var ca 650 km fra Arequipa og nok nogenlunde samme afstand til Cusco. Da det var så langt væk skete der ingen materiel eller fysisk skade i hverken Arequipa eller i Cusco, men man kan mærke det har rystet befolkningen lidt. Det kunne stort set mærkes i hele Peru, og folk har stor respekt for jordskælv. I ved sikkert bedre end os hvor slemt det står til i de ramte områder, så ikke mere om det, medmindre I har nogle spørgsmål, så vil vi gerne besvare dem.
Her til morgen kom vi tilbage til Cusco efter en god uge i Arequipa - men vi kan nu bedst lide Cusco. Vi fløj af sted ved solopgang og det var rigtig smukt (billedet er fra lufthavnen i Arequipa, med Misti i baggrunden). Tilbage i Cusco skal vi have set rigtig godt på børnenes bøger, som vi ikke havde set før, fordi de var i Arequipa, og ellers forberede os rigtig godt til skolestart nr. 2.
Posted by Picasa

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Nanna og Mads.
Det er da bare skønt at høre i har det godt, det er godt at i skriver så meget her inde, det er rigtig spændende læsning. Her i Kolding har vi det også godt, vi er så småt begyndt igen efter ferien. Vi har lige fået at vide at der er givet tilsagn på de penge der skal til for at vi kan leje os ind i nye lokaler i Kolding. Så det vil bestyrelsen begynde at kigge på inden så længe. I skal vide at i er i vores tanker og bønner. Nå men vi skrives. hyg jer dernede så længe. Hilsen Palle

Anonym sagde ...

Hej Nanna og Mads.
Vi har lige snakket med dine forældre og hørt lidt om jeres sygdom - vi beder for jer og ønsker jeg alt muligt godt.
Hilsen
Karin og Steen