Fællesuge i Juliaca

Her i begyndelsen af november var vi med Rebecca, Daniel og Sara i Juliaca for at have en fællesuge med Den Norske Skole fra Juliaca og Arequipa. Vi skulle af sted mandag morgen kl. 8 med bus til Juliaca, men ak ja, igen problemer med busserne. Vi sad og ventede ind til 10.15 før vi kom af sted - med det resultat at kom for sent til Juliaca og gik glip af de første aktiviteter. Vi kom dog godt frem, og efter et hurtigt måltid var der fælleslege på skolene i Juliaca. Herefter var det sengetid. Vi sov alle sammen (undtagen nogle af dem der boede i Juliaca) på CLET, der til daglig fungerer som dels skole og dels bibelskole. Det var et fint sted at overnatte, og det var her vi havde vores base. Mads havde sagt ja til at sove med drengene, da han var den eneste mandlige lærer. Det var hårdt. Samtlige syv drenge havde det med at vågne mellem 6 og 6.30, og det er ikke det fedeste når man har været på hårde ture hele dagen. Men det var nu hyggeligt at sove med drengene.
Om tirsdagen tog vi til sivøerne på Titicaca-søen. Titicaca-søen er på størrelse med Fyn, og i et lille hjørne ligger omkring 50 små sivøer, hvor der bor mellem 10 og 50 på hver. Øerne er flydende, og er derfor tøjret fast til bunden. Billedet her ovenfor er et fællesbillede fra en af sivøerne. Det var en helt speciel oplevelse at se deres måde at leve på - selv om det var meget præget af turisme og modernitet. Fx var der nogle der havde solceller på den ene ø. Det virker malplaceret på en ø hvor alting ellers er primitivt.
Dagen efter var vi på Sillustani, nogle ruiner fra inkaernes forfædre. Denne dag blev Nanna dog nødt til at blive hjemme, da hun havde det skidt p.g.a. amøber. Men det var imponerende hvad de kunne bygge for mere end 1000 år siden!
Den sidste dag gik med at gå op til Cristo Blanco i Juliaca. Deroppefra var der en flot udsigt, men Juliaca er nu ikke en køn by. Idyllen bliver ødelagt af de store affalddynger lige ved siden af Cristo Blanco og så alle de udbrændte bål, der stammer fra ofringer til guden folk mener lever i bjerget. Der blev også ofret til Cristo Blanco, og på bagsiden af figuren - der hvor den ikke kunne se - blev ofringerne der var mindre fromme (sygdom over naboen o.l.) foretaget. Skræmmende at folk kan leve så meget i blindhed og hvordan katolicismen forvrænger det hele for dem.
Efter at have på Cristo Blanco var det tid til at vende hjem igen med bus - og gæt hvad der skete? Den var forsinket! KÆMPE overraskelse. Så vi sad og ventede på et lille luset buskontor i over to timer. Men vi kom dog frem - ca 00.30 - og bussen var rigtig lækker, så det var altid noget. Fredag havde vi så alle en tiltrængt afspadsering.

Lang tid siden - hilsen

Nu er det ved at være et stykke tid siden vi har lavet et indlæg her på vores blog, og det beklager vi overfor vores trofaste følgesvende, vi skal nok blive lidt bedre til at få opdateret vores blog. En af grundende til de manglende opdateringer har været vores helbred. Nanna har igen haft amøber - dvs. at hun har haft parasitter 5 gange og amøber to gange. Derofr må I meget gerne bede for det, for det tager hårdt på os begge. Mads har også en lille omgang influenza lige nu, men det er lidt mere normalt og varer ikke ved som det andet, så det er til at overleve.
Siden vi skrev sidste gang er der sket lidt forskelligt. Der har været kagefestival i kirken (Vi har desværre ingen billeder, for billeder se Majbritt og Sørens blog, som der er et link til her til højre), vi har haft fællesuge med Den Norske Skole i Juliaca og så har der været et kursus i kirken (se igen Majbritt og Sørens blog ;-)). Men det var altså lige en undskyldning her fra os, og så satser vi på at være bedre til at skrive blog. De har faktisk lovet os internet i dag mandag, men det her er jo Peru, så vi får se om vi overhovedet får det. HVIS vi får det, bliver det i hvert fald en del nemmere at lave blog.