påskemåltid i kirken

Skærtorsdag var der i vores kirke i Cusco et påskemåltid. Det hele startede kl. 18.00, og var inspireret af den måde jøderne fejrer påske på. Det hele gik ud på at høre nogle tekster fra bibelen, fra både gamle- og nytestamentes påske, at spise påskemad (lam, æg, usyret brød, frugter), have det rigtig godt sammen og stoppe lidt op for, hvad det var der skete i påsken. Det blev en rigtig god aften. Der kom mange "hermanos" (Brødre og søstre), og det er bare så dejligt når kirken er fuld. Desuden var det rigtig godt at markere påsken med en sådan begivenhed. Det kan godt anbefales i de danske menigheder...

Missionærkonference

I ugen efter vi havde været på Galapagos, var vi til missionærkonference i Arequipa. Missionen har to konferencer årligt: En om efteråret, som kaldes minikonference, og en om foråret som er den rigtige konference. Det blev nogle fine dage, hvor der blev drøftet mange ting, og hvor der var god mulighed for at snakke med andre missionærer/volontører. Vi var ikke med til så mange af drøftelserne, da vi skulle hjælpe til med aktiviteterne for børnene, men vi fik snuset lidt til det og var med til nogle rigtig gode bibeltimer. Om aftnerne skete der så forskellige ting, som fx lovsangsaften, familiemøde og festaften.
Med på konferencen var også Jens Ole Christensen og Anne Sode Grønbæk fra Danmark. Det var rigtig godt at få hilst på dem begge, og Anne er lige nu her i Cusco, for at se hvad der foregår her.
Nu er vi så tilbage i vores kære Cusco, og det er rigtig dejligt at være tilbage. Vi har nu haft tre skoledage, og er lige startet på påskeferien - den lyder bare på afslapning!

Snorkling

Her ses Nanna med hele snorkeludstyret på. Hun ser dum ud, men hvad betyder skønhed, når man får lov til at se alle de fantastiske ting under havet :-)

Galapagos

Første uge i Marts tog vi en tur til Galapagos. Vi havde lige en uges fri mellem svømmeuge og miss.konference, og så kunne vi lige så godt tage på en tur. Vi rejste fra Arequipa fredag og havde så en overnatning i Lima inden vi skulle til Ecuador næste dag. På grund af dårlige flytider, skulle vi også have en overnatning i byen Guyaquil. Det var en flot by som vi nød at gå lidt rundt i. Næsten morgen gik det så af sted mod Galapagos.

Nanna bag en kæmpe-skildpadde.

Denne er ca. 120 år gammel, men
de kan blive op til 150 år gamle.

Vi landede på øen Baltra, som vi så tog en båd fra til øen Santa Cruz, den næststørste af øerne. Vi kørte i bus i tre kvarter for at komme til byen Puerto Ayora, hvor vores hotel var. Det var et super lækkert hotel. Vi nåede lige at få en times pause inden vi skulle på den første tur. som gik til et center tæt på byen, hvor de opdrættede skildpadder. For at genskabe bestanden af skildpadder, samler de æg ind når skildpadderne lægger dem. De bliver så udruget og passet ind til de er ca. 5 år gamle. Først da er deres skjold tykt nok til at kunne modstå naturlige fjender. Det var sjovt at se bitte små skildpadder, som om 150 år er kæmpe store og vil veje omkring 200 kilo. I dette center var der også skildpadden Lonesome George. Han bliver kaldt sådan, fordi han er den eneste der er tilbage af hans slags skildpadder. Han er meget gammel og meget stor, så der går nok ikke lang tid før der er en skildpaddeart mindre på Galapagos. Der har været 11 kæmpe-skildpaddearter på Galapagos, men nu er der kun 6 tilbage og altså snart kun 5.

Mads er kravlet ind i et skildpaddeskjold.

Dagen efter tog vi op i højlandet. Her var der mulighed for at se kæmpe-skildpadder i deres naturlige omgivelser. Vi gik lidt rundt i skove og på enge og så en del af de store skildpadder (Begge billeder oven over er fra denne tur). Det var fascinerende at være så tæt på dem, da det er nogle meget betagende dyr. Om eftermiddagen tog vi til en strand der hedder Tortuga Bay (skildpaddebugten). Det tog en 45 minutter at gå til stranden, og det var et fantastisk syn der mødte os der. Det var virkelig en strand som man ser dem i rejseselskabers reklamer -Lyseblåt vand og hvidt sand. Her så vi en masse havleguaner (se billedet nedenunder). En havleguan ligner på en prik en drage - dog noget mindre, ca 80 cm lange. Fordi de ser så drabelige ud, spurgte vi, hvad de spiste og forventede at de var rovdyr, men nej, de lever af alger! Hvorfor i al verden ser man så grim og drabelig ud hvis man bare spiser alger...

Mads ved nogle havleguaner der ligger og soler sig ved Tortuga Bay

På denne strand havde vi lidt tid til at bade og nyde de fantastiske syn. Utroligt at se så mange leguaner. Man måtte passe på, at man ikke trådte på dem. Efter denne tur var det dejligt at komme hjem på hotellet og blive kølet ned med noget aircondition. (det var hele tiden ca. 30-35 grader og en luftfugtighed på omkring 100%, så var helt koldt at komme ind i et hotelværelse hvor det kun var 27 grader!)

Så drabelig ser den ud - men den spiser bare alger.

Næste dag havde vi morgenen fri, men fordi vi skulle ud at snorkle om eftermiddagen, besluttede vi at øve os lidt i hotellets swimmingpool. Man føler sig ret dum når man ligger i en pool med hele udstyret, men vi var glade for at vi fik gjort det, så vi ikke skulle bøvle med det, når det virkelig galdt. Om eftermiddagen tog vi så af sted. Det skulle foregå i bugten ud for Puerto Ayora. Først sejlede de os til en lille ø hvor der var masser af søløver, men stillehavet er altså ikke særlig roligt, og der var ingen af os der turde at snorkle lige op af klipperne når der var så store bølger. Derfor tog hen et sted hvor der var mere roligt, og det var simpelthen bare fantastisk. Der var fuldt af farverige og store fisk, og pludselig råbte vores guide at vi skulle skynde os at komme. Jeg (Mads) kom først derhen, og det var et fantastisk syn. Lige under os svømmede en gigantisk hav-skildpadde. Den var rigtig stor, men samtidig så elegant. Det var virkelig utroligt at se et så stort og klumpet dyr svæve af sted som en fugl. Den oplevelse glemmer vi aldrig!! Efter at have snoklet lidt gik vi i land og gik et stykke i uvejsomt terræn for at se leguaner og boobies - en sjov havfugl med helt blå fødder. Desværre fik ikke set hverken hajer eller søløver under vandet, men til gengæld så vi den skildpadde.

Nanna ved stranden El Garrapatero - lige til et
rejsekatalog...

Den sidste dag skulle vi på heldagstur til en strand der hedder El Garrapatero. Det var en fin nok tur, men vi havde fået at vide det var en heldagstur, og vi brugte ca. to timer der, så det var vi ikke helt tilfreds med. Det var en flot strand og en flot gåtur derud. Vi havde også fået at vide at der var mulighed for snorkling, men der var kun lavt vand med sandbund eller store bølger ved klipper, og store bølger ved klipper er vi altså ikke så vilde med. For at få resten af dagen til at gå, tog vi til det center vi havde været på den første dag, og det var sjovt at se det hele lidt grundigere denne gang.

Næste morgen tog vi så tilbage til fastlandet - dog ikke uden problemer. Vores fly blev pludselig aflyst, og så gav flyselskabet en anden afgang med et andet selskab, men det kostede lige 40 $ ekstra. Vi havde desværre ikke tid til at diskutere, så vi gjorde det bare.

Trods lidt fusk fra selskabet vi rejste med, havde vi en fantastisk tur. De fleste indbyggere på Galapagos tror på evolutionsteorien, men turen havde modsat virkning på os. Hvor bliver man bare mindet om, hvor stor Gud er, når man ser en så smuk natur og så fantastiske dyr

Svømmeuge Med Skolen

Den sidste uge i februar havde vi svømmeuge ved missionens feriehus ved stillehavet. Skolerne fra Arequipa, Juliaca og Cusco var samlet for at svømme en masse og få taget nogle svømmemærker. For os to blev det en lidt dårlig start på svømmeugen, da Nanna, den morgen vi skulle fra Arequipa ned til kysten, fik en maveinfektion. Vi havde ellers været sygdomsfri i tre mdr., men selvfølgelig skulle der komme sygdom igen, og så på et rigtig dårligt tidspunkt. Dog kom vi af sted med bus dagen efter og kom frem til middag, men Nanna måtte fortsat bøvle lidt med sygdom og nedsat arbejdsevne et par dage. Heldigvis var der mange andre lærere som kunne tage over og gøre det til en god uge for børnene; der var i hvert fald ikke nogen der havde lyst til at tage hjem, da det var tid til det. Der blev også svømmet en masse, og nogle tog rigtig mange mærker; rekorden blev på otte svømmemærker. Alt i alt en god uge, og børnene nød at være sammen med hinanden og pjaske i poolen.