Sidste indlæg

Nu er det definitivt slut på vores ophold i Peru, og i den sammenhæng vil vi gerne sige TAK. Tak til alle jer som har fulgt vores hverdag og som har bedt for os. Husk endelig at bede for volontører og missionærer, for det gør virkelig en forskel, det har vi nu mærket på egen krop. Der skal også lyde en speciel tak til LMF (Lærernes Missions Forening), LM i Kolding, LM i Østerlars og LM i Løgumkloster for bøn, hjælp og at I har været der for os. Det er vi meget taknemmelige for.
Som det sidste vil vi gerne bede om fortsat forbøn for os. Til august starter vi på LMH og til jan skal Nanna så føde. Begge disse ting må I gerne bede om må gå godt. Desuden må I også gerne bede om, at vi må få fundet ud af hvad der er Guds mening med os mht. uddanelse og job.

Endnu en gang tak.
De kærligste hilsner Nanna og Mads

Hjemkomst

Efter 11 mdr i Peru var det tid for vores hjemrejse. Vi rejste fra Lima d. 20 juni sidst på eftermiddagen peruansk tid og kom til Billund d. 21 sidst på eftermiddagen dansk tid. Flyveturen over Atlanten gik rigtig fint, og vi glædede os bare så meget til at komme hjem og se familie og venner igen. Da vi endelig, efter mange timers rejse, kom til Billund, havde fået vores bagage og lige skulle til at gå ud af dørene, standsede en tolder os og begyndte at stille spørgsmål. Vi blev begge ret nervøse for at vi nu skulle til at pakke vores proppede tasker op. Men vi bad en bøn - og så tror jeg også godt han kunne fornemme det ikke var så populært at skulle gennemsøge vores tasker nu - og så fik vi lov til at gå igennem.

Vi er lige kommet ud og er i fuld gang med at hilse på alle vores kære

Og hvilket dejligt syn der mødte os. Det er ubeskriveligt overvældende pludselig at se familie og venner igen. Det var så surealistisk at vi nu pludselig var i Danmark igen, og så var det ret underligt at se både en lille nevø og en svoger, som vi ikke havde set endnu.

Nanna i Billund lufthavn med vores lille nyfødte nevø

Det var godt at komme tilbage til Danmark, og det synes vi også stadig. Det kræver dog noget tilvænning. I den første uge kom vi flere gange til at snakke spansk til danskere, og vi har nok kommet til at gøre og sige et par dumme ting, men sådan er det når man ikke rigtig har fuldt med udviklingen i Danmark i et helt år. Vi synes dog vi falder ret godt ind i det hele igen med familie og venner, så det er dejligt nok. Så savnet til Peru er ikke så stort endnu, men vi regner med at det kommer, når vi kommer lidt mere ind i en hverdag. Lige nu er det bare så dejligt at være i Danmark, men der skal nok komme tider hvor vi kommer til at savne Peru, vores andet fædreland.

Afslutning i Peru

I Arequipa havde vi 12 dages tid før vi skulle videre mod Lima og derefter hjem. Tiden brugte vi på at afslutte undervisningen, samt hygge med missionærerne og gøre de sidste gøremål. Blandt andet havde vi både en kvinde- og en herremiddag blandt missionærerne.

Missionærkvinderne samlet til middag på restaurant Zig Zag

Tirsdag d. 18. juni holdt vi afslutning på skolen. Om formiddagen hyggede vi med eleverne i skolen og om eftermiddagen kom alle forældre og så var der ellers fest. Vi sang sammen og hver skoleafdeling (Arequipa, Juliaca og os fra Cusco) lavede lidt underholdning. Til sidst sagde vi tak for året og spiste så et lækkert aftens-måltid. Selvom det var sørgeligt at sige farvel, kunne vi dog alligevel mærke, at Danmark begyndte at trække i os...

Sara, Daniel, Rebecca og os to giver tre sangnumre fra eventyret "Klodshans".

Dagen efter skoleafslutningen, sagde vi farvel til Arequipa og fløj til Lima. Vi fik en dejlig afsked med på vejen, da mange af de norske missionærer mødte op i lufthavnen for at sige farvel. Det var simpelthen så rørende, at de kom for vores skyld, og det gjorde næste del af rejsen endnu bedre.

Vi ankom til Lima onsdag eftermiddag og mødtes så med nogle af de unge fra Norge, til lidt aftensmad. Bagefter tog vi i biffen og indlogerede os på et fint hotel. Næste dag mødtes vi med Elisabeth (norsk volontør) i Lima zoo og havde en hyggelig formiddag der. Om aftenen bowlede vi med familien Andersen og fik taget afsked med dem også. Det var underligt at sige farvel til nogen som vi har boet så tæt ved i et år, men samtidig mødes vi jo nok snart igen - DK er jo ikke så stor:-)

Lima som ligger helt ud til havet

Fredag tjekkede vi ud af hotellet og tog til lufthavnen. Vi havde god tid der, så kiggede lidt i lufthavnsbutikker, spiste noget god mad etc. Endelig kom tidspunktet så, hvor vi skulle med flyet hjem til DK. Trods et skønt år i Peru, fyldt med oplevelser af forskellige slags, var vi nu klar til at vende tilbage til moder Danmark og familien og vennerne - faktisk meget klar:-)

Vi havde jo også en god nyhed at fortælle til familien- nemlig, at vi til januar bliver tre:-)

Vi kommer med ét blogindlæg mere, som viser lidt billeder fra hjemkomsten til DK. Det bliver det sidste vi deler med jer på denne blog. Tak til alle, som har fulgt med i vores liv på den anden side af jorden. Vi er meget taknemmelige over, at så mange har vi interesse for os og fulgt os i tanker og bønner, og vi takker Gud for denne oplevelse, Han har givet os. Nu er vi klar til et højskoleophold og bagefter er vores planer at flytte til Kolding.

Gud velsigne jer alle! Med kærlige hilsner os tre;-)

Nannas fødselsdag

D. 11 juni fyldte Nanna 22 år, og selvom vi var i Arequipa og følte vi var begyndt på hjemrejsen, skulle det da fejres alligevel. Om morgenen blev hun vækket af Mads der sang fødselsdagssang og gav hende gave - og så var det ellers o at komme i tøjet, for vi skulle på "arbejde" på skolen. Da vi kom hjem fra skolen, tog vi over til fam. Andersen, som var i missionens gæstehus, og spiste lidt kage og hyggede.

Fødselsdagsbarnet med kagen, samt Sara og Lydia.

Om aftenen tog vi på en af de fine restauranter i Arequipa, bare os to, for rigtig at hygge. Alt i alt var det nok ikke den mest mindeværdige fødselsdag uden familie, men vi fik da markeret det, og det blev en rigtig hyggelig dag.

Nanna på restauranten Zig-Zag. Hagesmækken er til for at man ikke skal på kødstænk på sig fra den sydende lavaplade som kødet ligger på.

Afslutning i kirken

Nu er det ved at være slut på vores år her i Cusco, og i tirsdags blev der afholdt noget afskeds-kom-sammen for fam. Andersen og os. Det var en overraskelse, hvad der skulle foregå, så vi var lidt spændte. Vi var også MEGET spændte på, hvordan det ville blive at skulle tage afsked med vores kære brødre og søstre her i Peru.
Kl. 18 skulle spændingen så udløses (vi kom dog først 18.30 fordi vi pludselig ikke havde vand, da vi skulle til at gå i bad, så vi måtte låne et bad hos Andersens - heldigvis er det ret normalt hernede at komme en halv time for sent, så det gik fint, vi gik ikke glip af noget). Til at starte med blev vi alle linet op på stole oppe foran i kirken, og så holdt forskellige personer taler. Det meste blev selvfølgelig sagt til Majbritt og Søren, men er jo også klart når de har arbejdet her i flere år, men vi blev faktisk overrasket over, at der også blev sagt så meget til os - det var virkelig rørende. Da talerne var færdige, fik vi overrakt en "placa", dvs. en guldbelagt plade til at hænge op på væggen, som tak for vores indsats. Derudover fik Nanna en rigtig flot buket.

Her sidder vi alle linet op og lytter til en tale

Herefter var det vores tur til at sige tak. Først sagde Søren lidt, og hele fam. Andersen spillede en melodi - ret flot. derefter var det vores tur. Vi holdt en kort tale, og så sang Nanna en sang. Det var lidt spændende at skulle holde tale på spansk, men det gik vist okay, vi tror i hvert tilfælde, at de forstod vores budskab.

Vi er ved at holde takketale til vores peruanske brødre

Som afslutning på det hele blev der serveret mad. Det var ret fornemt, for der var både hovedret, en lille mellemmad og en dessert - og det var bare rigtig lækkert. Da vi havde spist vores mad, var det tid til for alvor at tage afsked. Det blev til en masse knus, og det var rigtig hårdt for os.

Nogle af de unge fra kirken, som vi kommer til at savne rigtig meget

Nogle havde også en gave til os. Vi fik en totempæl til røgelse og et dejligt takkekort. Aftenen sluttede først 21.30, og da var vi rigtig trætte, nok mest fordi det er så hårdt at skulle tage afsked med så mange, som man har kær. Men helt sikkert en aften vi aldrig vil glemme.

Her står vi med de fine ting, som vi fik denne aften

Skoleafslutning i Cusco

Onsdag havde vi skoleafslutning i skolen i Cusco. Vi havde startet dagen med en skoletime og lidt trafikundervisning. Herefter startede de store forberedelser der skulle til. Majbritt, Søren og Olga skulle nemlig komme. På programmet stod der fremvisning af plancher børnene havde lavet i løbet af året, nogle sketch vi alle fem havde lavet i fællsesskab (hvor vi lavede sjov med hinandens dårlige vaner), sang, og så kage til sidst.

Her er der fuld gang i en sang børnene havde lært i musik

Det hele forløb rigtig fint. Børnene gik ind det hele med liv og sjæl, og det var en god måde at slutte det, som vi har haft fælles i et helt år, på. Det gik nok op for os, at vi kommer til at savne de børn rigtig meget. Nu går turen så til Arequipa, hvor vi har en skoleuge og fælles afslutning med den norske skole, inden vi tager tilbage til Danmark.

High Eschool El Musical

I begyndelsen af maj så vi nede ved vores supermarked, at High School Musical skulle komme til byen. Det var en gruppe fra Lima der var på turné, og som altså fremviste den populære musical. Det skulle foregå d. 16 maj, i det der hedder Coliseo Cerrado, en kæmpe rund bygning hvor Rebecca og Sara også går til gymnastik. Vi købte billetter og tog af sted sammen med Majbritt, Lydia, Sara, Daniel og Rebecca samt Rebeccas veninde, alle med stor forventning.

Vi sidder spændte og venter...

Forestillingen skulle begynde kl 17.00, så vi var der henne kl. 16.30 for at få nogle gode pladser - og så ventede vi, og vi ventede og vi ventede... Der skete bare ingenting. Først lidt i seks blev vi lukket ind, og da var dem der havde købt de billigste billetter stadig ikke kommet ind. Men ind kom vi og så ventede vi igen. Og så, ca. kl. 18.40, gik forestillingen i gang, efter at de havde undskyldt mange gange osv. - for det var selvfølgelig ikke deres skyld. Men sådan er livet her i Peru, og vi er efterhånden vant til det... Ingenting sker til tiden og det er altid de andres skyld.

Der er godt gang i dansen på scenen.

Selve forestillingen var til gengæld okay. Der var ingen kulisser, bare hvide lagner og så sang de ikke rigtigt, for det var ret tydeligt at høre, det var de samme sangere som i virkeligheden. Men til gengæld dansede de rigtig godt, og det gjorde det lidt bedre. Vi havde nok forventet lidt mere, men efter at vi er kommet os over skuffelsen, synes vi, at det var okay. Her til sidst skal det lige siges, at det er altså ikke fordi vi staver dårligt, at der står som der står i overskriften. Det er bare sådan peruanere udtaler High School Musical. Peruanere kan nemlig ikke sige ord der starter med s uden at sætte et e foran. Det kan derfor være ret sjovt at høre peruanere snakke engelsk, når de siger eSchool, eShower, eSand osv.

To af skuespillerne synger til playback.

Dameklub

Damerne samlet til forevigelse

Den første onsdag i hver måned er der "dameklub" for søstrene i kirken. Det er altid en fornøjelse at være sammen med damerne. Det er forskellige kvinder der står for at arrangere det hver gang, og derved bliver programmet godt varieret.

Første onsdag i maj var det Majbritt der var vært, og da hun havde haft fødselsdag dagen inden, fik vi kagemand m.m. Noget peruanerne elsker er kage, så derfor blev det også bestemt, at mændene måtte komme senere og få en bid med:-)

Først havde vi dog en slags bibelstudie, hvor der blev forelagt gode ideer til at studere bibelen på. Dernæst var der et lille bedemøde og så var det kaffetid.

I starten, da jeg blev spurgt om jeg ville være med, tænkte jeg, dameklub hmmm...Er det ikke sådan et sted, hvor man bare strikker, og er jeg mon ikke lidt for ung til det:-)

Men jeg er super glad for at jeg er blevet en del af det. Det er fantastisk at mødes med mine peruanske søstre og bare snakke og dele ting, og på den måde, komme nærmere dem. Det er blevet til flere unikke oplevelser, som jeg bestemt ikke ville være foruden.

Gudstjeneste

Det er en glæde at deltage i gudstjeneste om søndagen, og det er der flere grunde til. Både er det dejligt at mødes med vores brødre og søstre og bare snakke lidt, og det er fantastisk at høre om Gud og lovsynge Ham, på spansk, i fællesskab med en menighed på den anden side af jorden. Det er ikke altid der kommer lige mange, men som regel, kommer de fleste dumpende når gudstjensten er godt i gang...

Gudstjeneste i Cusco

Programmet består af bønner, sang, børnesang, prædiken og søndagsskole, samt kollekt. Nogle gange er der også nadver.

"Bandet" til Gudstjenesterne

Som skrevet tidligere, står Majbritt og jeg for sang og musik til gudstjenesterne, men med god hjælp fra Rebecca og 3-4 unge fra kirken. Specielt i den senere tid er nogle af de unge blevet mere engagerede og viser stor interesse for at være band om søndagen, samt digte sange selv og fx vise dukketeater med kristent indhold for de andre unge om lørdagen.
Det er fantastisk at mærke deres vilje og indleven i musikken og at tænke på, at når Gud rører ved menneskers hjerter, er intet umuligt.

De unge gutter synger en sang til gudstjeneste, og vi hjælper lidt til.

Når vi snart rejser tilbage til DK, kan de unge gutter føre musikken og sangen i kirken videre - det kan man da ikke andet end takke Gud for.

Skoleuge i Arequipa

Vi har idræt med børnene, og på billedet er de i fuld gang med en leg.

I slutningen af april og begyndelsen af maj rejste vi og Sara, Daniel og Rebecca, med fly, til Arequipa, for at have en fællesuge der med de norske børn.

En uge som denne, står i høj kurs hos børnene, da de her har mulighed for at være sammen med 13 andre børn i både undervisning og aktiviteter.

Alle gav udtryk for, at de havde haft en super uge med skole om formiddagen og forskellige aktiviteter om eftermiddagen. Blandt andet var der sport og spille- og filmaften på programmet efter skoletid.
Efter 6 dage vendte vi næsen mod Cusco igen, denne gang med natbus. Faktisk er det utroligt komfortabelt i en sådan natbus, men alligevel blev det ikke til meget søvn - godt vi havde en lørdag at sove ud i så:-)

Aji de Gallina

Lilliana og Nanna i køkkenet
En eftermiddag i april fik jeg, Nanna besøg af Lilliana, for at lære at lave den peruanske ret: "Aji de Gallina". Det blev til nogle hyggelige timer, hvor vi først tilberedte maden, og dernæst nød det færdige resultat sammen med Mads, Lillianas mand, Milton og sønnen Johann.

Mads og jeg er helt vilde med de fleste peruanske retter og specielt denne er fantastisk. Derfor må vi også bruge lejligheden til at lære, mens vi endnu er i Peru, så vi kan kokkerere peruansk, når vi snart vender tilbage til det danske...

Feliz Cumpleaños

Hej Alle sammen. Nu er det vist på tide, at vi får skrevet et indlæg igen, da det efterhånden er et godt stykke tid siden, at vi har delt noget med jer:-)

Søndag D. 13. April havde Mads fødselsdag og det blev rigtig fejret. Om lørdagen inviterede vi Andersens, Liliana og Milton (Præsten og hans kone) samt Moises - en ung gut fra kirken, til brunch. Det blev en super hyggelig dag med god mad, leg, hygge og hoppen i sjippetov

Om søndagen, startede vi dagen med lidt lækkert morgenmåltid samt gaver. Bagefter tog vi i kirke, og også her blev Mads fejret med sang og lykønskninger.

Om aftenen reserverede vi bord på en fin restaurant og gik bagefter lidt rundt nede i byen. Vi sluttede dagen af med filmhygge.

Stor-Glædes-Dag;-)

Stor er glæden når der er pakke fra DK! Her har vi lige modtaget slik, remoulade, ristet løg m.m. fra Nannas forældre;-)

Dette blog-indlæg for at sige tak til alle som har sendt et eller andet eller bare har os med i tanker og forbøn- det går ikke i glemmebogen!

Paragliding

Søndag d. 6. april stod der paragliding på programmet. Nanna havde fået det i julegave af mig, men da man skulle være min. to personer tog jeg også med. Vi tog af sted efter gudstjeneste. Dem vi havde købt turen af havde anbefalede os at gøre det om formiddagen, fordi risikoen for regn var mindre der, men vi kunne kun om eftermiddagen så derfor blev det sådan - og det viste sig også at være ret godt, for det var gråt og regnvejr hele formiddagen, men det klarede op og blev rigtig godt vejr om eftermiddagen.

Instruktøren hjælper Mads med udstyret

Da vægten skulle passe med vindforholdene og jeg var tungest, var det mig der skulle først op. Vores instruktør hjalp mig i udstyret og koblede så os sammen. Vi ventede så på det rigtige vindstød og så var det ellers bare med at løbe og løbe indtil vi kom ud over skrænten af bjerget og op i luften.

I luften var det så bare at sætte sig tilbage i stolen og nyde en 20 minutter lang tur, hvor vi fløj over bjergtoppe og træer, steg og dykkede og bare nød den fantastiske natur i "Den Hellige Dal", som området, hvor vi sprang, hedder. Det var en helt unik oplevelse!

Udsigt fra turen

Bagefter var det så Nannas tur. Hun kom ikke op i første omgang, da vinden pludselig skiftede, men i anden omgang lykkedes det. Det så ret sjovt ud, da de lettede, for Nanna havde fået besked om at løbe ud over skrænten, men faldskærmen trak så meget i hende, at hendes krop lettede før de kom ud over skrænten, så det blev til løb i luften i stedet for. (Vi vil prøve at lægge video fra paragliding ind senere). Også for hende blev det en fantastisk fed tur, og det er helt sikkert, at denne oplevelse går aldrig i glemmebogen!

Begge var vi enige om, at på sådan en tur, bliver det bare så virkeligt for én, hvor STOR Gud er, og hvilken Fantastisk natur Han har skabt. "Hvilken mægtig Gud vi har!"

Nanna venter på at det bliver hendes tur til at springe.

Besøg af "Luteranos Al Toq´"

Nogle af de unge fra Arequipa og Cusco

Første weekend i april fik kirken i Cusco besøg af nogle unge kristne fra Arequipa. Disse unge er medlemmer af en gruppe som hedder "Luteranos Al Toq´", som synger lovsange og har indspillet to cd'er. Weekenden brugte de blandt andet på at tage rundt i byen, samt på skoler, og fortælle om Jesus gennem sang, vidnesbyrd, dukketeater m.m. Udover over dette fik de også tid til at være sammen med de unge fra Cusco om lørdagen, først til sport og dernæst til et efterarrangement i kirken. Det blev en rigtig god aften, hvor mange nye unge ansigter dukkede op i kirken efter sport og dermed hørte om Jesus, samt fik et fælleskab med andre unge. Efter samvær med kristent indhold havde gruppen fra Arequipa forberedt nogle lege, sådan at vi alle kunne rystes sammen. Alle fik rigtig rørt lattermusklerne og aftenen der skulle have sluttet klokken 20.00 endte først ved 22-tiden, fordi der bare blev hygget. På billede 1 ses nogle af de unge fra Arequipa og Cusco som var til stede.
På billede 2 er vi i fuld gang med at træne lattermusklerne gennem leg og sjov.
For Mads og jeg var det en stor oplevelse at være med til denne aften. Fra musik og sport kender vi efterhånden en del unge, men det var sjovt at se en helt anden side af dem denne aften, og få et andet kendskab til dem, gennem leg og sjov.

Vi træner lattermusklerne gennem leg og sjov.

Om søndagen stod de unge fra Arequipa for gudstjenesten. Det blev en anderledes gudstjeneste præget at mange lovsange fra deres cd'er, dukketeater og rigtig gode vidnesbyrd. Det var dejligt at møde nogle unge der var så engagerede, og de formåede virkelig at tale til alle, både til børn på skoler, til unge om lørdagen og til en blandet forsamling om søndagen.

Alle børnene følger spændt med i dukketeateret

Den sidste weekend i marts havde vi Rebecca, Daniel og Sara over til noget hygge. De kom om eftermiddagen fredag og tog hjem igen til middag lørdag

Der var dækket op til fest og så blev der ellers

guffet pandekager!

Vi startede med at lege nogle lege og spille lidt inden der blev serveret pandekager. Da alle var godt mætte satte vi "Min søsters børn i sneen op på storskærm, og så blev der ellers hygget med dansk slik og det hele. Da filmen var færdig gik Sara i seng, mens vi andre spillede lidt inden vi også gik til ro. Selvfølgelig skulle der lige en godnathistorie til inden vi sagde godnat.

Nanna læser godnathistorie inden vi alle lagde

os til at sove i vores store stue

Næste morgen tog vi det stille og roligt med noget morgenmad og ellers bare spil og hygge indtil de tog hjem. Det var bare en rigtig dejlig weekend og vi nyder sådan at være sammen med de børn!

påskemåltid i kirken

Skærtorsdag var der i vores kirke i Cusco et påskemåltid. Det hele startede kl. 18.00, og var inspireret af den måde jøderne fejrer påske på. Det hele gik ud på at høre nogle tekster fra bibelen, fra både gamle- og nytestamentes påske, at spise påskemad (lam, æg, usyret brød, frugter), have det rigtig godt sammen og stoppe lidt op for, hvad det var der skete i påsken. Det blev en rigtig god aften. Der kom mange "hermanos" (Brødre og søstre), og det er bare så dejligt når kirken er fuld. Desuden var det rigtig godt at markere påsken med en sådan begivenhed. Det kan godt anbefales i de danske menigheder...

Missionærkonference

I ugen efter vi havde været på Galapagos, var vi til missionærkonference i Arequipa. Missionen har to konferencer årligt: En om efteråret, som kaldes minikonference, og en om foråret som er den rigtige konference. Det blev nogle fine dage, hvor der blev drøftet mange ting, og hvor der var god mulighed for at snakke med andre missionærer/volontører. Vi var ikke med til så mange af drøftelserne, da vi skulle hjælpe til med aktiviteterne for børnene, men vi fik snuset lidt til det og var med til nogle rigtig gode bibeltimer. Om aftnerne skete der så forskellige ting, som fx lovsangsaften, familiemøde og festaften.
Med på konferencen var også Jens Ole Christensen og Anne Sode Grønbæk fra Danmark. Det var rigtig godt at få hilst på dem begge, og Anne er lige nu her i Cusco, for at se hvad der foregår her.
Nu er vi så tilbage i vores kære Cusco, og det er rigtig dejligt at være tilbage. Vi har nu haft tre skoledage, og er lige startet på påskeferien - den lyder bare på afslapning!

Snorkling

Her ses Nanna med hele snorkeludstyret på. Hun ser dum ud, men hvad betyder skønhed, når man får lov til at se alle de fantastiske ting under havet :-)

Galapagos

Første uge i Marts tog vi en tur til Galapagos. Vi havde lige en uges fri mellem svømmeuge og miss.konference, og så kunne vi lige så godt tage på en tur. Vi rejste fra Arequipa fredag og havde så en overnatning i Lima inden vi skulle til Ecuador næste dag. På grund af dårlige flytider, skulle vi også have en overnatning i byen Guyaquil. Det var en flot by som vi nød at gå lidt rundt i. Næsten morgen gik det så af sted mod Galapagos.

Nanna bag en kæmpe-skildpadde.

Denne er ca. 120 år gammel, men
de kan blive op til 150 år gamle.

Vi landede på øen Baltra, som vi så tog en båd fra til øen Santa Cruz, den næststørste af øerne. Vi kørte i bus i tre kvarter for at komme til byen Puerto Ayora, hvor vores hotel var. Det var et super lækkert hotel. Vi nåede lige at få en times pause inden vi skulle på den første tur. som gik til et center tæt på byen, hvor de opdrættede skildpadder. For at genskabe bestanden af skildpadder, samler de æg ind når skildpadderne lægger dem. De bliver så udruget og passet ind til de er ca. 5 år gamle. Først da er deres skjold tykt nok til at kunne modstå naturlige fjender. Det var sjovt at se bitte små skildpadder, som om 150 år er kæmpe store og vil veje omkring 200 kilo. I dette center var der også skildpadden Lonesome George. Han bliver kaldt sådan, fordi han er den eneste der er tilbage af hans slags skildpadder. Han er meget gammel og meget stor, så der går nok ikke lang tid før der er en skildpaddeart mindre på Galapagos. Der har været 11 kæmpe-skildpaddearter på Galapagos, men nu er der kun 6 tilbage og altså snart kun 5.

Mads er kravlet ind i et skildpaddeskjold.

Dagen efter tog vi op i højlandet. Her var der mulighed for at se kæmpe-skildpadder i deres naturlige omgivelser. Vi gik lidt rundt i skove og på enge og så en del af de store skildpadder (Begge billeder oven over er fra denne tur). Det var fascinerende at være så tæt på dem, da det er nogle meget betagende dyr. Om eftermiddagen tog vi til en strand der hedder Tortuga Bay (skildpaddebugten). Det tog en 45 minutter at gå til stranden, og det var et fantastisk syn der mødte os der. Det var virkelig en strand som man ser dem i rejseselskabers reklamer -Lyseblåt vand og hvidt sand. Her så vi en masse havleguaner (se billedet nedenunder). En havleguan ligner på en prik en drage - dog noget mindre, ca 80 cm lange. Fordi de ser så drabelige ud, spurgte vi, hvad de spiste og forventede at de var rovdyr, men nej, de lever af alger! Hvorfor i al verden ser man så grim og drabelig ud hvis man bare spiser alger...

Mads ved nogle havleguaner der ligger og soler sig ved Tortuga Bay

På denne strand havde vi lidt tid til at bade og nyde de fantastiske syn. Utroligt at se så mange leguaner. Man måtte passe på, at man ikke trådte på dem. Efter denne tur var det dejligt at komme hjem på hotellet og blive kølet ned med noget aircondition. (det var hele tiden ca. 30-35 grader og en luftfugtighed på omkring 100%, så var helt koldt at komme ind i et hotelværelse hvor det kun var 27 grader!)

Så drabelig ser den ud - men den spiser bare alger.

Næste dag havde vi morgenen fri, men fordi vi skulle ud at snorkle om eftermiddagen, besluttede vi at øve os lidt i hotellets swimmingpool. Man føler sig ret dum når man ligger i en pool med hele udstyret, men vi var glade for at vi fik gjort det, så vi ikke skulle bøvle med det, når det virkelig galdt. Om eftermiddagen tog vi så af sted. Det skulle foregå i bugten ud for Puerto Ayora. Først sejlede de os til en lille ø hvor der var masser af søløver, men stillehavet er altså ikke særlig roligt, og der var ingen af os der turde at snorkle lige op af klipperne når der var så store bølger. Derfor tog hen et sted hvor der var mere roligt, og det var simpelthen bare fantastisk. Der var fuldt af farverige og store fisk, og pludselig råbte vores guide at vi skulle skynde os at komme. Jeg (Mads) kom først derhen, og det var et fantastisk syn. Lige under os svømmede en gigantisk hav-skildpadde. Den var rigtig stor, men samtidig så elegant. Det var virkelig utroligt at se et så stort og klumpet dyr svæve af sted som en fugl. Den oplevelse glemmer vi aldrig!! Efter at have snoklet lidt gik vi i land og gik et stykke i uvejsomt terræn for at se leguaner og boobies - en sjov havfugl med helt blå fødder. Desværre fik ikke set hverken hajer eller søløver under vandet, men til gengæld så vi den skildpadde.

Nanna ved stranden El Garrapatero - lige til et
rejsekatalog...

Den sidste dag skulle vi på heldagstur til en strand der hedder El Garrapatero. Det var en fin nok tur, men vi havde fået at vide det var en heldagstur, og vi brugte ca. to timer der, så det var vi ikke helt tilfreds med. Det var en flot strand og en flot gåtur derud. Vi havde også fået at vide at der var mulighed for snorkling, men der var kun lavt vand med sandbund eller store bølger ved klipper, og store bølger ved klipper er vi altså ikke så vilde med. For at få resten af dagen til at gå, tog vi til det center vi havde været på den første dag, og det var sjovt at se det hele lidt grundigere denne gang.

Næste morgen tog vi så tilbage til fastlandet - dog ikke uden problemer. Vores fly blev pludselig aflyst, og så gav flyselskabet en anden afgang med et andet selskab, men det kostede lige 40 $ ekstra. Vi havde desværre ikke tid til at diskutere, så vi gjorde det bare.

Trods lidt fusk fra selskabet vi rejste med, havde vi en fantastisk tur. De fleste indbyggere på Galapagos tror på evolutionsteorien, men turen havde modsat virkning på os. Hvor bliver man bare mindet om, hvor stor Gud er, når man ser en så smuk natur og så fantastiske dyr

Svømmeuge Med Skolen

Den sidste uge i februar havde vi svømmeuge ved missionens feriehus ved stillehavet. Skolerne fra Arequipa, Juliaca og Cusco var samlet for at svømme en masse og få taget nogle svømmemærker. For os to blev det en lidt dårlig start på svømmeugen, da Nanna, den morgen vi skulle fra Arequipa ned til kysten, fik en maveinfektion. Vi havde ellers været sygdomsfri i tre mdr., men selvfølgelig skulle der komme sygdom igen, og så på et rigtig dårligt tidspunkt. Dog kom vi af sted med bus dagen efter og kom frem til middag, men Nanna måtte fortsat bøvle lidt med sygdom og nedsat arbejdsevne et par dage. Heldigvis var der mange andre lærere som kunne tage over og gøre det til en god uge for børnene; der var i hvert fald ikke nogen der havde lyst til at tage hjem, da det var tid til det. Der blev også svømmet en masse, og nogle tog rigtig mange mærker; rekorden blev på otte svømmemærker. Alt i alt en god uge, og børnene nød at være sammen med hinanden og pjaske i poolen.

Slut På Et Skønt Besøg

Billedet her er taget fra feriehuset, med udsigt over Stillehavet ved solnedgang. Et syn vi har kunnet nyde med (sviger)-forældrene i 5 dage. I går tog vi afsked med Connie og Mads, efter et måned-langt besøg. Det har været helt fantastisk at have dem hos os i så lang tid - at kunne vise dem det, der vores hjem dette år, samt bare at være på ferie og nyde noget tid med nogle som vi savner! Tak moms og paps for en skøn tid her i Peru. Vi glæder os til at se jer om 4 måneders tid...samt resten af familien og venner.

Vi Var Der

Mutti und Ich Bei Der Stille-See, oder...

Watch Out

Der er ikke noget bedre end en kold dukkert, når det bliver lidt for varmt...