onsdag den 26. december 2007

Julemarked På Plaza

D. 24. December om formiddagen var vi til det årlige julemarked i centrum af Cusco, nemlig på "Plaza de Armas".
Hele pladsen, som vel svarer i størrelse til Rådhuspladsen var propfyldt af mennesker og bugnede med boder med alt lige fra træværk og kunst til krybbespil, tøj, nipsting, alpaca-uld etc.
Det var en stor oplevelse at være med til og vi fik da også købt lidt:-)
Trods det faktum, at der virkelig var meget at se - lige noget for specielt mig (Nanna), måtte vi give op efter halvanden times tid, da det simpelthen blev for meget med alle de mennesker og så varmen. Der var rigtig, rigtig varmt, men en sjov oplevelse at få med.
Posted by Picasa

Julegudstjeneste

Søndag d. 23. december holdt vi julegudstjeneste
her i Cusco. Det blev en rigtig god aften med meget
forskelligt indhold.
Nanna indledte gudstjenesten med at synge sangen:
" Mary, Did You Know" og blev akkompagneret af
Majbritt på el-bas. Senere sang de sammen en spansk duet.
Udover det var der krybbespil, børneindslag, prædiken
om lyset og dets betydning m.m.
Efter gudstjenesten var der et eftersamvær, for alle,
med brød og varm kakao, og dette var en god måde
at ønske hinanden en glædelig jul på.
Det var også ved denne lejlighed, at kvinden som vi
samlede ind til sidste søndag (se tidligere blog indslag) fik
en ny kørestol i julegave. Det var et rørende øjeblik.
Alt i alt var det en smuk gudstjeneste med Jesus i centrum.
Se flere billeder fra gudstjenesten nedenfor.
Posted by Picasa

Krybbespil


Maria og Josef, alias Rebecca og Søren i et krybbespil som de opførte til gudstjenesten sammen nogle andre fra kirken.
Posted by Picasa

Duet


På billedet ses Majbritt og Nanna som synger en spansk duet til julegudstjenesten.
Posted by Picasa

Det Lille Lys Jeg Har...


Her synger børnene "Det Lille Lys Jeg Har" på spansk, alt i mens de hver holder et lys i hånden, for at markere, at vi er sat som lys i verden.
Posted by Picasa

Musik i Kirken


Til gudstjenesterne i kirken, spiller Majbritt guitar og jeg keyboard. Her spiller vi til julegudstjenesten.
Posted by Picasa

lørdag den 22. december 2007

Jul i Lejligheden


Så er det sidste pynt hængt op på juletræet. Blandt andet nogle smukke broderede ophæng, som vi har fået tilsendt fra et par i Løgumkloster - Tak for dem Anne-Marie og Hans.
Det er nu sidst på aftenen, og vi har været ude at spise en dejlig middag!
Vi glæder os til at stå op i morgen, til 4. søndag i advent, i et julepyntet hjem og med tanken om, at nu er der kun én dag til vi skal holde Jesu fødselsdag! Hvor er det fantastisk, at lige meget om man befinder sig i Danmark, Peru, Tanzania eller Langbortistan, så handler julen om det samme, nemlig, hvor frelsers komme til jord! Det er da fantastisk!
Posted by Picasa

Juleafslutning


I formiddags mødtes vi med elever og forældre, en times tid, for at holde juleafslutning for skolen. Vi sang lidt sammen og bagefter opførte vi og børnene to sange. Den ene, "Hvorfor, hvorfor bliver det jul" som handler om, at julen egentlig ikke handler om godter, gaver og ferie, men i stedet om at Jesus kom til jord for at frelse os, og det er da den bedste gave vi kan få! Den anden sang var den gamle kending fra "Nissebanden": "Det er risengrød", og på billedet ovenover synger vi for fuld udblæsning i hver vores rolle.

Nu er det så juleferie, og det nyder vi. I morgen skal vi have julegudstjeneste i kirken, og det glæder vi os til. I morgen er det også dagen, hvor Nanna skal lave risengrød, til stor begejstring for hende selv, men ikke så meget for hendes mand, der ikke er så vild med grøden. Dog glæder han sig til ris-a´la-mande:-)
Posted by Picasa

Sidste Skoledag


I går, fredag, havde vi sidste skoledag. Vi lagde bøgerne på hylden og lavede i stedet andre spændende ting, som fx se julefilm med Shrek, lave julelege, se "Nissebanden" færdig, danse om juletræ, synge etc. Vi synes det blev en fin afslutning på det første halve år.
Posted by Picasa

Julefrokost med Stort J


I tirsdags holdt familien Andersen og vi en fælles julefrokost. Vi sørgede hver især for at lave noget mad, så det kunne blive en rigtig dansk julefrokost. Vi stod blandt andet for hjemmelavet leverpostej og rødkål, og trods vi ikke havde prøvet at lave det før, kom det til at smage rigtig godt. Udover det, var der frikadeller, flæskesteg, æg og tomat, broccoli salat, rødspættefiletter, hjemmelavet rugbrød etc. Det var bare SÅ godt, at få lidt dansk mad og være sammen omkring en dansk tradition!
Efter maden hyggede vi os med både pakkeleg, sange, lege, julehistorier m.m. Alt i alt havde vi en super dejlig dag sammen!
Posted by Picasa

Julehistorie og Hygge


Her sidder vi i de bløde stole efter et lækkert måltid mad. Majbritt læser her en julehistorie højt.
Posted by Picasa

onsdag den 19. december 2007

Indsamling i Kirken


I søndags, efter gudstjenesten, var der planlagt et grill-arrangement for at samle ind til et medlem i kirken, som er handicappet, for at samle ind til en ny kørestol til hendes. Den kørestol hun havde er gået i stykker, og hun har ikke råd til at købe en ny, og har derfor ingen mulighed for at komme uden for døren.
Dermed blev dette grill-arrangement sat i værks, og det gik i al sin enkelhed ud på, at vi lavede et bål i haven og grillede kød, og så var der mulighed for at købe en tallerken mad, samt drikke til at indtage i kirken, eller "to go". Alle tallerkener blev solgt, så man må sige, at indsamlingen blev en succes.
Man må sige, at dette er et fantastisk eksempel på, hvordan vi som brødre og søstre skal være over for hinanden, og det er tankevækkende, synes vi. Måske kan vi godt lære lidt af denne villighed til at gøre noget for hinanden, specielt i en kultur som i Danmark, hvor jeg'et kommer mere og mere i centrum...
(Se billeder oven- og nedenfor.)
Posted by Picasa

Kød på Grillen


Her er der kommet gang i bålet og nogle "hermanas" sørger for kødet.
Posted by Picasa

søndag den 16. december 2007

På Fint Besøg!

I torsdags var vi indbudt til middagsmad hos vores pastor Milton og hans kone Liliana, samt deres lille Johann på 8 måneder.
Det var bare et super hyggeligt besøg, hvor vi, medens vi nød et dejligt måltid, snakkede om løst og fast, og blandt andet hørte om engang Milton arbejdede i junglen for en tid.
Vi var både glade for at besøge dem, samt at mærke, at vores spansk faktisk er blevet bedre. Nogle gange føles det som om der bare ikke sker noget, men det er sådanne situationer med de lokale, som virkelig rykker!
Liliana og Milton er bare nogle herlige mennesker, altid med smil og sjove bemærkninger, og vi er meget glade for at være her sammen med dem dette år.
Posted by Picasa

Nonne Coming Through

Kender I den følelse af at "det der må jeg bare have et billede af". Sådan havde vi det den anden dag, da vi kom kørende og opdagede, at toyotaen foran os var fuld af nonner. Dette havde dog ikke været så bemærkelsesværdigt, hvis ikke én af dem var placeret på ladet og sad som det var det mest naturlige i verden. Velkommen til "Halløj i Klosteret 3"...
Posted by Picasa

Skoleudflugt til Pisac


Fra tirsdag morgen til onsdag eftermiddag, i sidste uge, tog "Den Danske Skole, Cusco" alias Sara, Daniel, Rebecca samt undertegnede på en lille skoleudflugt til Pisac. Pisac er en lille by, der ligger i "Den Hellige Dal", tre kvarters kørsel fra Cusco, og byen er mest kendt for sit marked og nogle ruiner.
Vi blev indlogeret på "Hotel Royal Inka, Pisac" i en kæmpe bungalow. Vi havde bestilt en bungalow til 4 personer, men fik en til 10 personer, så vi havde rigt med plads:-) Til hotellet tilhører et fantastisk område med bungalows, grillpladser, legeplads, tennis, fodbold- og frontonbaner, svømmehal, motorcrossbane etc., så man må sige, at der er nok at boltre sig i.

Efter at have indlogeret os, gik vi en kilometers penge ned til byen for at se nærmere på markedet. Vi fik dog mere end set, for det endte med, at vi alle 5 fik købt os nogle gode souvenirs og dermed kunne glæde sælgerne lidt:-) (Billeder fra markedet ses nedenfor)
Vi havde nogle gode timer der og gik så hjem for at få lidt i maven. Vi havde medbragt til grill, så vi fandt en plads i hotelhaven og lavede os et dejligt måltid.
Længe havde svømmehallen fristet os og nu måtte det være, så efter maden indtog vi det skønne blå vand i nogle timer.
Efter den forfriskende svømmetur glædede vi os alle til et varmt bad, meeeen, der var nu ikke så meget varmt vand i bruserne, så vi tog en hurtig dusch og gik i stedet over på hotellet for at få os en kop varm chokolade. Den blev til glæde for nogle, mens andre bare tog den i øjesyn, for varm chokolade er ikke helt ligesom i Danmark...

Aftenen brugte vi på at spille medbragte spil og hygge med lidt "bom" (ja, man er jo ikke sønderjyde for ingenting).

Onsdag startede vi dagen med at prøve en tur i hotellets vandcykler. Det var en hyggelig oplevelse...
Bagefter endnu en tur i svømmehallen og så var det ellers pakke-sammen-tid.
Inden hjemturen var det dog et "must" lige at besøge Pisac ruiner, så der kørte vi op. Det var en fin tur - at se de gamle ruiner på tæt hold og at gå på de stier, som har været brugt i mange, mange år. (På billedet ovenover ses Mads sammen med børnene i ruinerne).
For børnene blev det dog til sidst lidt for meget, for vi 5 som skulle se en turistattraktion blev hurtig selv til en attraktion. Alle tog billeder af "Los Gringos" i smug. Der var dog en mand, som havde mod nok til at spørge om de ikke godt måtte tage et billede af os, hvortil Daniel svarede: "Så bliver det 10 soles":-) Manden ville ikke betale og vi sagde så pænt nej tak:-)
Efter turen til ruinerne påbegyndte vi hjemturen, og både børnene og vi var vist lidt trætte efter turen...
Det var en rigtig god tur, og vi har lovet børnene at de, i det nye år, skal på week-besøg hos os, og så skal der bare hygges og snolles...
Se flere billeder nedenunder.
Posted by Picasa

Oppe I Ruinerne


Her ses ruinerne som ligger ved Pisac. En flot oplevelse...
Posted by Picasa

Ude i Det Blå


Til hotellet hørte en gigantisk svømmehal, så det var bare ud i det blå. Her flyder Rebecca og Nanna og tager en slapper:-) Svømmet blev der dog også - det var også en aktiv skoletur...
Posted by Picasa

Grill For Fuld Udblæsning


Vi griller i haven til hotellet. Ikke marsvin, som ellers er en stor delikatesse i Peru, men kyllingenuggets med tilbehør - mmmh, der er altså ikke noget bedre end et simpelt måltid på den gode måde...
Posted by Picasa

"De ringer, Vi spiller"


Børnene med lånte instrumenter fra en musikbutik på markedet.
Posted by Picasa

Marked i Pisac


Her er et billede af markedet i Pisac, som er fyldt af små boder med alt, hvad hjertet begærer...
Posted by Picasa

Hotel Royal Inka Pisac


Her ses hotellet, hvorved vi lejede en bungalow.
Posted by Picasa

El Valle Sagrado


Her ses en lille bid af "Den Hellige Dal", hvori Pisac ligger. Dalen tilhører Cusco kommune og er et stort område med super smuk natur og små byer. Det skal bare opleves.
Posted by Picasa

Vi er på vej...


Sara og Daniel i bilen på vej til Pisac.
Posted by Picasa

søndag den 9. december 2007

Adventshygge


2. Søndag i Advent. Dagen startede vi med gudstjeneste, og derefter tog vi hjem til en dejlig hjemmedag i julehyggens skær. Mads lavede pandekager til middagsmad, og derefter begyndte vi ellers med at lave julekonfekt. Nanna stod for havregrynskuglerne og Mads for cornflakestoppe og andet godt med chokoladeovertræk. (Se billeder nedenunder).
Bagefter dette, gik vi i gang med julepynten og lavede stjerner, samt flettede julehjerter. (På ovenstående billede er Mads i færd med at flette stjerner.)
Til sidst pyntede vi juletræet og bagte boller.
Det har været en dejlig dag - at kunne julehygge på den anden side af jorden i varme og solskin er slet ikke så ringe endda:-)
Posted by Picasa