lørdag den 20. oktober 2007

Besøg fra Danmark

Her i de sidste 14 dage har vi haft besøg fra Danmark - nemlig af Mads' forældre. Trods lidt problemer med højdesyge, så har vi haft nogle dejlige uger sammen, hvor vi har nydt ferie sammen i den ene uge, og i den anden uge har de fået et lille indblik i vores hverdag her i Cusco.Taskerne havde de fyldt op med makrel, dansk slik, honning og pålægschokolade, så det nyder vi godt af nu:-)
Vi siger tak for et hyggeligt besøg!
Posted by Picasa

Tur til La Paz

Fra den 9-11 okt. skulle vi til La Paz for at fornye vores visum. Mads' far og mor var på besøg, så de skulle også med. La Paz er verdens højest beliggende hovedstad og skulle ligge rigtig flot, så vi glædede os til at komme af sted. Vi havde bestilt en direkte natbus Cusco-La Paz, men det viste sig at blive noget helt helt andet. Da der sker mange ulykker med natbusser i Peru, er det ikke lige meget hvilken bus man kører med og hvilken chauffør og selvskab man er med, og derfor blev vi lidt chokerede da de sagde, at vores bus var gået i stykker, og at vi skulle køre med en gammel bus uden nogen form for sikkerhed. Vi kom os da over chokket. Næste overraskelse kom så, da vi, efter at have kørt 5 timer, vågnede og opdagede, at vi var de eneste tilbage i bussen og holdt på en station. Vi spurgte os så frem og fandt ud af, at vi var i Puno (en peruansk by) og bussen gik ikke videre. Vi skulle derimod vente 2 timer og så med en anden bus videre. Den gik imidlertid heller ikke direkte til La Paz, og vi måtte vente 1 time i en boliviansk by. Herfra skulle vi så med et gammelt skrog af en bus til La Paz direkte... eller... Vi måtte krydse Titicaca-søen i en faldefærdig båd, medens vores bus blev sejlet over på en lille pram. (Se billede). Herfra gik turen dog endelig til La Paz og vi kom frem til hovedstaden kl 17.00 - 6 timer senere end beregnet. Vi nåede så en tur på Burger King og i et par butikker inden sengetid, og glædede os så til, næste morgen, at skulle med en direkte bus tilbage til Cusco. Næste morgen kom vi på bussen og sad der nogle minutter inden vores drøm om en direkte rute endnu en gang bristede. Undskyldningen denne gang var, at grænsen pludselig var lukket det sted vi skulle over, og derfor måtte vi tage samme tur tilbage som på turen frem. Trods oplysningen om grænsen, lyste det klart igennem, at grunden til aflysningen af bussen var, at vi var for få passagerer til at kunne betale udgifterne til en direkte bus. Vi kom dog frem til Cusco "kun" 4 og en halv time senere end beregnet.
Konklusionen på denne tur var: Kør aldrig med selskabet: "Nuevo Continente" igen.
Af positive ting på turen, kan dog nævnes sammenholdet, at vi fik set Titicaca-søen og ja, det var vist det;-)
Posted by Picasa

lørdag den 6. oktober 2007

Salkantay Trekking - Turen


Så er vi kommet hjem fra en fantastisk trail i de peruanske bjerge.
Vi stod op klokken 3 tidligt søndag morgen, og ville starte dagen med et bad, men hvad vi lige havde glemt, var, at de slukker for vandet om natten, så vi måtte finde alt det vand frem vi havde i flasker og vandfilteret og tage en gammeldags etagevask i iskoldt vand...
Vi kom afsted og kørte 3 timer indtil vi kom til en lille by, hvorfra vi skulle begynde trailen. Her fik vi os en overraskelse, fordi vi havde fået at vide, at vi højst ville være 8 personer i gruppen, men der var 16, så det var noget af en forskel - det kom dog til at gå rigtig godt.
Den første dag gik vi 20 km op, op og atter op. Det var en hård begyndelse, men meget fedt at mærke trætheden om aftenen. Vi slog lejr på et meget koldt sted, og det kunne mærkes i de små tæer i soveposen om natten:-) Vi sov dog nogenlunde pga fysisk udmattelse. Nanna havde haft en del bøvl med sine fødder den dag, pga at hendes dyre Salomon-støvler ikke var så gode alligevel...

Dag 2 blev vi vækket kl 5 og fik serveret dejlig varm coca-the, hvilket var dejlig opfriskende efter den kolde nat. Vi begav os så afsted velvidende at denne dag ville blive den hårdeste af dem alle. Vi gik i nogle timer og stod så nedenfor et bjerg på 4.600 meter, som vi skulle bestige. Det blev en super hård tur, med opstigning 3 timer, men hvor var det en oplevelse at nå toppen og have sejr-følelsen af at have besteget et bjerg.
Fra dette punkt på 4.600 meter (Se ovenstående billede) stod vi lige neden for et bjerg, helt iklædt sne, som måler 6210 meter - fantastisk udsigt.
Vi gik ned ad den anden side af bjerget og fortsatte ind i junglen, hvor vi skulle slå lejr for natten. Denne aften var Nannas fødder helt ødelagte af støvlerne, og hun måtte låne den mandlige guides sandalsko, som var alt for store, men som kunne ordnes med toiletpapir i enden på dem - ingen hindring for en erfaren vandrer:-)

Dag 3 foregik i højjunglen hele dagen. Det var utrolig smukt at se den frodige natur omkring os, og mærke den friske duft. Det var også utrolig varmt, og da dagen var omme kunne vi tælle mange mange myggestik. Det gjorde det heller ikke bedre at man blev nødt til at "lufte" enden når man skulle på toilettet. Det foregik nemlig enten i den frie natur eller i et lille skur med et hul i jorden. (se nedenstående billede) Så selv på ballerne bed myggene:-)
Vi sluttede dagen af i Santa Teresa, hvor vi nød nogle timer i "Hot Springs" = Varme kilder. Det var dejligt afslappende for musklerne.

Dag 4 begav vi os afsted mod Aguas Calientes, som er den nærmeste by til Machu Picchu. Vi startede med at krydse en brusende flod i en lille primitiv svævebane, hvilket var en sjov og stor oplevelse. (Se nedenstående billede)
Vi gik så et langt stykke vej i bagende varme ude i ingenting, og efter frokost fortsatte vi 11 km på jernbanespor. Det var en krævende gåtur, da svellerne overhovedet ikke havde samme afstand, og man måtte koncentrere sig meget om, hvor man gik.
Endelig kom vi da til Aguas Calientes og denne nat sov vi på et lille hotel.

Dag 5 stod vi op kvarter i 4 og halvdelen af holdet, deriblandt os, begav os på gåben afsted til Machu Picchu. Efter 1 time og et kvarter med trapper i lange baner stod vi endelig på Machu Picchu. Det var en stor oplevelse at se de gamle Inka-ruiner og høre historien bag.
Efter nogle timer på ét af verdens 7 vidundere, tog vi så toget og bussen hjem til Cusco og kunne hvile ud efter en hård, men ovenud fantastisk trail i Perus bjerge, både hvad angår fællesskabet, naturen, maden og den fysiske udfordring.
Alt i alt gik vi 75 km i bjergterræn de 5 dage. Vores opfordring er: Prøv det!
Posted by Picasa

Salkantay Trekking - Junglen

Posted by Picasa

Salkantay Trekking - "Æ Das"

Posted by Picasa

Salkantay Trekking - Gruppen

Posted by Picasa

Salkantay Trekking

Posted by Picasa

Salkantay Trekking - Machu Picchu

Posted by Picasa

Salkantay Trekking

Posted by Picasa

Minikonference i Arequipa


I forrige uge var vi til mini-missionærkonference i Arequipa, sammen med de norske missionærer. Vi havde en rigtig god uge, hvor vi, på nogle tidspunkter, havde mulighed for at deltage i programmet sammen med de andre missionærer, og på andre tidspunkter var sammen med alle missionærbørnene. Med børnene lavede vi blandt andet et billedkunstprojekt, hvor vi lavede et kæmpe maleri af Arequipa, og med de voksne var der forskellige seminarer med gæste-foredragsholdere fra Norge.
I denne uge fik vi også mulighed for at besøge "Burger King" et par gange, hvilket var stort:-) - der findes nemlig ikke hverken Mc Donalds eller Burger King i Cusco.
Olga og Flemming bød os husly denne uge, hvilket bare var rigtig hyggeligt!
Alt i alt havde vi en rigtig god uge i Arequipa,
Posted by Picasa