Søndag d. 27. januar, klokken meget tidlig om morgenen, hentede vi Nannas mor og far ved busstationen i Cusco. Det var en dag vi havde set frem til i meget meget længe så glæden var STOR, da vi endelig kunne give hinanden en ordentlig krammer!
De havde ellers haft noget af en tur hertil og forklaring følger her:
Onsdag aften ankom Connie og Mads til Hamburg, hvor de ville tjekke ind, inden de tidligt næste morgen skulle afsted mod Peru. Her fik de sig dog noget af en overraskelse, da lufthavnspersonalet meddelte, at Connie godt kunne tage hjem igen, fordi hendes pas udløb om fire måneder, og det skulle holde 6 måneder efter ankomst, for at komme ind i Peru.
Men selvfølgelig ville de ikke give op, og måtte lægge sig til ro med den besked. Næste morgen kom de så igen til skranken, og nu sagde personalet, at det ville ikke blive noget problem.
De tog så afsted på en lang tur med mellemlanding i Paris først og dernæst Columbia. Turen gik udmærket indtil Columbia, hvor de fik en ordentlig medfart med to gange kropsvisitering hver + pastjek m.m minimum 15 gange hver. (Ikke voldsomt sjovt, når man ved, at muligheden for at blive stoppet pga. passet er temmelig stor.)
Med masser af forbøn kom de dog godt til Lima, og blev lukket ind i Peru, så vi siger tak til Gud!
For at undgå det meste højdesyge, overnattede de hos missionærerne Olga og Flemming, i Arequipa, inden de rejste videre til os i Cusco. De havde et hyggeligt døgn der, og tog så natbussen videre. Her kom de til at sidde godt, lige foran nogle der havde bræksyge og brækkede sig hele natten. Hyggelig tur, hmmm, men frem kom de, og det er super skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar