torsdag den 3. januar 2008

Juleaften


I år var det lidt en anderledes juleaften, da den jo foregik i Peru. Vi var inviteret til Andersens, og det blev en rigtig hyggelig aften. Julemaden bestod af and og kalkun og hvad dertil hører af rødkål, brunede kartofler etc. Det var en dejlig og mættende middag! Efter maden vaskede vi op og begav os så om juletræet til forskellige af julens sange. Vi hørte også juleevangeliet og snakkede om julens betydning.
Herefter måtte vi i gang med gaverne, for der var nogle børn, som næsten ikke kunne vente mere:-) Vi delte alle gaverne ud og åbnede dem så på skift, sådan at vi alle kunne se, hvad hver enkelt havde fået. Vi havde ventet, at der ikke blev mange gaver til os i år, men pinlig nok, var vi dem, som fik flest gaver:-/

Efter gaveræset hyggede vi os i de bløde stole med konfekt, julehistorier og snak.
Da vi kom hjem om aftenen så vi, fra vores lejlighed, fyrværkeri over hele byen - en smuk afslutning på en fin aften.
Trods at vi da savnede familien, havde vi en dejlig juleaften i Cusco!
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: