mandag den 14. april 2008

Besøg af "Luteranos Al Toq´"

Nogle af de unge fra Arequipa og Cusco

Første weekend i april fik kirken i Cusco besøg af nogle unge kristne fra Arequipa. Disse unge er medlemmer af en gruppe som hedder "Luteranos Al Toq´", som synger lovsange og har indspillet to cd'er. Weekenden brugte de blandt andet på at tage rundt i byen, samt på skoler, og fortælle om Jesus gennem sang, vidnesbyrd, dukketeater m.m. Udover over dette fik de også tid til at være sammen med de unge fra Cusco om lørdagen, først til sport og dernæst til et efterarrangement i kirken. Det blev en rigtig god aften, hvor mange nye unge ansigter dukkede op i kirken efter sport og dermed hørte om Jesus, samt fik et fælleskab med andre unge. Efter samvær med kristent indhold havde gruppen fra Arequipa forberedt nogle lege, sådan at vi alle kunne rystes sammen. Alle fik rigtig rørt lattermusklerne og aftenen der skulle have sluttet klokken 20.00 endte først ved 22-tiden, fordi der bare blev hygget. På billede 1 ses nogle af de unge fra Arequipa og Cusco som var til stede.
På billede 2 er vi i fuld gang med at træne lattermusklerne gennem leg og sjov.
For Mads og jeg var det en stor oplevelse at være med til denne aften. Fra musik og sport kender vi efterhånden en del unge, men det var sjovt at se en helt anden side af dem denne aften, og få et andet kendskab til dem, gennem leg og sjov.

Vi træner lattermusklerne gennem leg og sjov.

Om søndagen stod de unge fra Arequipa for gudstjenesten. Det blev en anderledes gudstjeneste præget at mange lovsange fra deres cd'er, dukketeater og rigtig gode vidnesbyrd. Det var dejligt at møde nogle unge der var så engagerede, og de formåede virkelig at tale til alle, både til børn på skoler, til unge om lørdagen og til en blandet forsamling om søndagen.

Alle børnene følger spændt med i dukketeateret

Ingen kommentarer: