fredag den 6. juni 2008

Skoleafslutning i Cusco

Onsdag havde vi skoleafslutning i skolen i Cusco. Vi havde startet dagen med en skoletime og lidt trafikundervisning. Herefter startede de store forberedelser der skulle til. Majbritt, Søren og Olga skulle nemlig komme. På programmet stod der fremvisning af plancher børnene havde lavet i løbet af året, nogle sketch vi alle fem havde lavet i fællsesskab (hvor vi lavede sjov med hinandens dårlige vaner), sang, og så kage til sidst.
Her er der fuld gang i en sang børnene havde lært i musik
Det hele forløb rigtig fint. Børnene gik ind det hele med liv og sjæl, og det var en god måde at slutte det, som vi har haft fælles i et helt år, på. Det gik nok op for os, at vi kommer til at savne de børn rigtig meget. Nu går turen så til Arequipa, hvor vi har en skoleuge og fælles afslutning med den norske skole, inden vi tager tilbage til Danmark.

Ingen kommentarer: