lørdag den 8. december 2007

H.C. Andersen / Eventyruge


I den sidste uge har vi i skolen haft en temauge om H.C. Andersen og hans eventyr. Det har været en spændende uge, hvor vi har lagt bøgerne på hylden og i stedet udfoldet os i det kreative univers. Børnene har lært H.C. Andersen at kende gennem "foredrag" ved os, samt ved selv at undersøge forskellige områder om hans liv. (Ovenover ses en bog om H.C. Andersen - resultatet af børnenes undersøgelser om Hans Christian Andersen.)
Desuden har vi hver dag, i eventyrhulen, (se nedenstående billede) hørt forskellige eventyr af H.C. Andersen. Vi har derudover set nogle filmklip om nogle af eventyrene og på nettet lavet forskellige opgaver.
Sidst, men ikke, har vi brugt 3 dage på at indøve skuespillet "Klods Hans" til fremvisning for forældre og Lydia sidst på ugen. Børnene gav, fredag eftermiddag, en fantastisk præstation med flotte kulisser, sange og skuespil, og vi sluttede af med eventyrkage og hygge. (Se billeder fra stykket nedenunder.)
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: