lørdag den 8. december 2007

Volley med Unge fra Kirken


Hver lørdag eftermiddag arrangerer kirken volley for unge i en park nær kirken. Nogle af de som kommer, kommer også i kirken, medens andre bare mødes til sport. Arrangementet er en god mulighed for at samle unge mennesker som ikke kommer fra kristen baggrund, og derfor er der også hver gang, efter volley, et lille eftersamvær i kirken, hvor der bliver vist en film med kristent indhold, holdt en andagt, eller spillet og hygget.
Det varierer lidt hvor mange der kommer fra gang til gang, men som regel er vi nok til at udfylde to hold. I dag var der næsten til 3 hold, så det var rigtig positivt. Vi nyder begge meget at komme til volley og på den måde at være sammen med peruanere og lære dem bedre at kende. Det er dog lidt svært med navnene, når man i forvejen har svært ved at huske navne og så skal huske peruanske. De ligger altså ikke lige på tungen:-)
I dag har der været bagedag i kirken, så alle unge blev efter volley budt på hjemmelavede småkager og kager - mums.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: