Sidste indlæg

Nu er det definitivt slut på vores ophold i Peru, og i den sammenhæng vil vi gerne sige TAK. Tak til alle jer som har fulgt vores hverdag og som har bedt for os. Husk endelig at bede for volontører og missionærer, for det gør virkelig en forskel, det har vi nu mærket på egen krop. Der skal også lyde en speciel tak til LMF (Lærernes Missions Forening), LM i Kolding, LM i Østerlars og LM i Løgumkloster for bøn, hjælp og at I har været der for os. Det er vi meget taknemmelige for.
Som det sidste vil vi gerne bede om fortsat forbøn for os. Til august starter vi på LMH og til jan skal Nanna så føde. Begge disse ting må I gerne bede om må gå godt. Desuden må I også gerne bede om, at vi må få fundet ud af hvad der er Guds mening med os mht. uddanelse og job.

Endnu en gang tak.
De kærligste hilsner Nanna og Mads

Hjemkomst

Efter 11 mdr i Peru var det tid for vores hjemrejse. Vi rejste fra Lima d. 20 juni sidst på eftermiddagen peruansk tid og kom til Billund d. 21 sidst på eftermiddagen dansk tid. Flyveturen over Atlanten gik rigtig fint, og vi glædede os bare så meget til at komme hjem og se familie og venner igen. Da vi endelig, efter mange timers rejse, kom til Billund, havde fået vores bagage og lige skulle til at gå ud af dørene, standsede en tolder os og begyndte at stille spørgsmål. Vi blev begge ret nervøse for at vi nu skulle til at pakke vores proppede tasker op. Men vi bad en bøn - og så tror jeg også godt han kunne fornemme det ikke var så populært at skulle gennemsøge vores tasker nu - og så fik vi lov til at gå igennem.

Vi er lige kommet ud og er i fuld gang med at hilse på alle vores kære

Og hvilket dejligt syn der mødte os. Det er ubeskriveligt overvældende pludselig at se familie og venner igen. Det var så surealistisk at vi nu pludselig var i Danmark igen, og så var det ret underligt at se både en lille nevø og en svoger, som vi ikke havde set endnu.

Nanna i Billund lufthavn med vores lille nyfødte nevø

Det var godt at komme tilbage til Danmark, og det synes vi også stadig. Det kræver dog noget tilvænning. I den første uge kom vi flere gange til at snakke spansk til danskere, og vi har nok kommet til at gøre og sige et par dumme ting, men sådan er det når man ikke rigtig har fuldt med udviklingen i Danmark i et helt år. Vi synes dog vi falder ret godt ind i det hele igen med familie og venner, så det er dejligt nok. Så savnet til Peru er ikke så stort endnu, men vi regner med at det kommer, når vi kommer lidt mere ind i en hverdag. Lige nu er det bare så dejligt at være i Danmark, men der skal nok komme tider hvor vi kommer til at savne Peru, vores andet fædreland.

Afslutning i Peru

I Arequipa havde vi 12 dages tid før vi skulle videre mod Lima og derefter hjem. Tiden brugte vi på at afslutte undervisningen, samt hygge med missionærerne og gøre de sidste gøremål. Blandt andet havde vi både en kvinde- og en herremiddag blandt missionærerne.

Missionærkvinderne samlet til middag på restaurant Zig Zag

Tirsdag d. 18. juni holdt vi afslutning på skolen. Om formiddagen hyggede vi med eleverne i skolen og om eftermiddagen kom alle forældre og så var der ellers fest. Vi sang sammen og hver skoleafdeling (Arequipa, Juliaca og os fra Cusco) lavede lidt underholdning. Til sidst sagde vi tak for året og spiste så et lækkert aftens-måltid. Selvom det var sørgeligt at sige farvel, kunne vi dog alligevel mærke, at Danmark begyndte at trække i os...

Sara, Daniel, Rebecca og os to giver tre sangnumre fra eventyret "Klodshans".

Dagen efter skoleafslutningen, sagde vi farvel til Arequipa og fløj til Lima. Vi fik en dejlig afsked med på vejen, da mange af de norske missionærer mødte op i lufthavnen for at sige farvel. Det var simpelthen så rørende, at de kom for vores skyld, og det gjorde næste del af rejsen endnu bedre.

Vi ankom til Lima onsdag eftermiddag og mødtes så med nogle af de unge fra Norge, til lidt aftensmad. Bagefter tog vi i biffen og indlogerede os på et fint hotel. Næste dag mødtes vi med Elisabeth (norsk volontør) i Lima zoo og havde en hyggelig formiddag der. Om aftenen bowlede vi med familien Andersen og fik taget afsked med dem også. Det var underligt at sige farvel til nogen som vi har boet så tæt ved i et år, men samtidig mødes vi jo nok snart igen - DK er jo ikke så stor:-)

Lima som ligger helt ud til havet

Fredag tjekkede vi ud af hotellet og tog til lufthavnen. Vi havde god tid der, så kiggede lidt i lufthavnsbutikker, spiste noget god mad etc. Endelig kom tidspunktet så, hvor vi skulle med flyet hjem til DK. Trods et skønt år i Peru, fyldt med oplevelser af forskellige slags, var vi nu klar til at vende tilbage til moder Danmark og familien og vennerne - faktisk meget klar:-)

Vi havde jo også en god nyhed at fortælle til familien- nemlig, at vi til januar bliver tre:-)

Vi kommer med ét blogindlæg mere, som viser lidt billeder fra hjemkomsten til DK. Det bliver det sidste vi deler med jer på denne blog. Tak til alle, som har fulgt med i vores liv på den anden side af jorden. Vi er meget taknemmelige over, at så mange har vi interesse for os og fulgt os i tanker og bønner, og vi takker Gud for denne oplevelse, Han har givet os. Nu er vi klar til et højskoleophold og bagefter er vores planer at flytte til Kolding.

Gud velsigne jer alle! Med kærlige hilsner os tre;-)

Nannas fødselsdag

D. 11 juni fyldte Nanna 22 år, og selvom vi var i Arequipa og følte vi var begyndt på hjemrejsen, skulle det da fejres alligevel. Om morgenen blev hun vækket af Mads der sang fødselsdagssang og gav hende gave - og så var det ellers o at komme i tøjet, for vi skulle på "arbejde" på skolen. Da vi kom hjem fra skolen, tog vi over til fam. Andersen, som var i missionens gæstehus, og spiste lidt kage og hyggede.

Fødselsdagsbarnet med kagen, samt Sara og Lydia.

Om aftenen tog vi på en af de fine restauranter i Arequipa, bare os to, for rigtig at hygge. Alt i alt var det nok ikke den mest mindeværdige fødselsdag uden familie, men vi fik da markeret det, og det blev en rigtig hyggelig dag.

Nanna på restauranten Zig-Zag. Hagesmækken er til for at man ikke skal på kødstænk på sig fra den sydende lavaplade som kødet ligger på.

Afslutning i kirken

Nu er det ved at være slut på vores år her i Cusco, og i tirsdags blev der afholdt noget afskeds-kom-sammen for fam. Andersen og os. Det var en overraskelse, hvad der skulle foregå, så vi var lidt spændte. Vi var også MEGET spændte på, hvordan det ville blive at skulle tage afsked med vores kære brødre og søstre her i Peru.
Kl. 18 skulle spændingen så udløses (vi kom dog først 18.30 fordi vi pludselig ikke havde vand, da vi skulle til at gå i bad, så vi måtte låne et bad hos Andersens - heldigvis er det ret normalt hernede at komme en halv time for sent, så det gik fint, vi gik ikke glip af noget). Til at starte med blev vi alle linet op på stole oppe foran i kirken, og så holdt forskellige personer taler. Det meste blev selvfølgelig sagt til Majbritt og Søren, men er jo også klart når de har arbejdet her i flere år, men vi blev faktisk overrasket over, at der også blev sagt så meget til os - det var virkelig rørende. Da talerne var færdige, fik vi overrakt en "placa", dvs. en guldbelagt plade til at hænge op på væggen, som tak for vores indsats. Derudover fik Nanna en rigtig flot buket.

Her sidder vi alle linet op og lytter til en tale

Herefter var det vores tur til at sige tak. Først sagde Søren lidt, og hele fam. Andersen spillede en melodi - ret flot. derefter var det vores tur. Vi holdt en kort tale, og så sang Nanna en sang. Det var lidt spændende at skulle holde tale på spansk, men det gik vist okay, vi tror i hvert tilfælde, at de forstod vores budskab.

Vi er ved at holde takketale til vores peruanske brødre

Som afslutning på det hele blev der serveret mad. Det var ret fornemt, for der var både hovedret, en lille mellemmad og en dessert - og det var bare rigtig lækkert. Da vi havde spist vores mad, var det tid til for alvor at tage afsked. Det blev til en masse knus, og det var rigtig hårdt for os.

Nogle af de unge fra kirken, som vi kommer til at savne rigtig meget

Nogle havde også en gave til os. Vi fik en totempæl til røgelse og et dejligt takkekort. Aftenen sluttede først 21.30, og da var vi rigtig trætte, nok mest fordi det er så hårdt at skulle tage afsked med så mange, som man har kær. Men helt sikkert en aften vi aldrig vil glemme.

Her står vi med de fine ting, som vi fik denne aften

Skoleafslutning i Cusco

Onsdag havde vi skoleafslutning i skolen i Cusco. Vi havde startet dagen med en skoletime og lidt trafikundervisning. Herefter startede de store forberedelser der skulle til. Majbritt, Søren og Olga skulle nemlig komme. På programmet stod der fremvisning af plancher børnene havde lavet i løbet af året, nogle sketch vi alle fem havde lavet i fællsesskab (hvor vi lavede sjov med hinandens dårlige vaner), sang, og så kage til sidst.

Her er der fuld gang i en sang børnene havde lært i musik

Det hele forløb rigtig fint. Børnene gik ind det hele med liv og sjæl, og det var en god måde at slutte det, som vi har haft fælles i et helt år, på. Det gik nok op for os, at vi kommer til at savne de børn rigtig meget. Nu går turen så til Arequipa, hvor vi har en skoleuge og fælles afslutning med den norske skole, inden vi tager tilbage til Danmark.

High Eschool El Musical

I begyndelsen af maj så vi nede ved vores supermarked, at High School Musical skulle komme til byen. Det var en gruppe fra Lima der var på turné, og som altså fremviste den populære musical. Det skulle foregå d. 16 maj, i det der hedder Coliseo Cerrado, en kæmpe rund bygning hvor Rebecca og Sara også går til gymnastik. Vi købte billetter og tog af sted sammen med Majbritt, Lydia, Sara, Daniel og Rebecca samt Rebeccas veninde, alle med stor forventning.

Vi sidder spændte og venter...

Forestillingen skulle begynde kl 17.00, så vi var der henne kl. 16.30 for at få nogle gode pladser - og så ventede vi, og vi ventede og vi ventede... Der skete bare ingenting. Først lidt i seks blev vi lukket ind, og da var dem der havde købt de billigste billetter stadig ikke kommet ind. Men ind kom vi og så ventede vi igen. Og så, ca. kl. 18.40, gik forestillingen i gang, efter at de havde undskyldt mange gange osv. - for det var selvfølgelig ikke deres skyld. Men sådan er livet her i Peru, og vi er efterhånden vant til det... Ingenting sker til tiden og det er altid de andres skyld.

Der er godt gang i dansen på scenen.

Selve forestillingen var til gengæld okay. Der var ingen kulisser, bare hvide lagner og så sang de ikke rigtigt, for det var ret tydeligt at høre, det var de samme sangere som i virkeligheden. Men til gengæld dansede de rigtig godt, og det gjorde det lidt bedre. Vi havde nok forventet lidt mere, men efter at vi er kommet os over skuffelsen, synes vi, at det var okay. Her til sidst skal det lige siges, at det er altså ikke fordi vi staver dårligt, at der står som der står i overskriften. Det er bare sådan peruanere udtaler High School Musical. Peruanere kan nemlig ikke sige ord der starter med s uden at sætte et e foran. Det kan derfor være ret sjovt at høre peruanere snakke engelsk, når de siger eSchool, eShower, eSand osv.

To af skuespillerne synger til playback.